De vigtigste syv regler
Her kommer de vigtigste syv regler for hvornår man skriver med henholdsvis store eller små bogstaver i en punktopstilling - og andre vigtige ting.
1. SKRIV MED STORT I PUNKTER SOM INDLEDES MED ET TAL ELLER BOGSTAV.
2. SÆT KUN PUNKTUM EFTER HVERT ENKELT PUNKT HVIS DE INDEHOLDER HELSÆTNINGER.
3. SKRIV MED STORT I PUNKTER SOM BESTÅR AF FLERE PUNKTUMMER.
4. SÆT - NÆSTEN - ALTID PUNKTUM EFTER DET SIDSTE PUNKT.
5. BEGYND MED SMÅT HVIS PUNKTERNE FULDENDER DEN SÆTNING DER INDLEDER PUNKTOPSTILLINGEN.
6. SØRG FOR AT DE ENKELTE PUNKTER ER ENS BYGGET OP
- SÅ DE ER SPROGLIGT PARALLELLE.
7. SÆT IKKE KOMMA ELLER ’OG’ ELLER ’ELLER’ MELLEM PUNKTERNE.
1. Skriv med stort i punkter som indledes med et tal eller bogstav
Vær meget forsigtig med at bruge tal eller bogstaver hvis punkterne
ikke skal se ud som om de er ordnet efter vigtighed. Modsat kan tal og bogstaver vise en hierarkisk orden –
det vigtigste først – eller vise en kronologi –
først får vi - derefter kommer.
EKSEMPEL
I øjeblikket prioriterer mange dansklærere disse emner i undervisningen:
A. Grammatik
B. Stavning
C. Komma.
EKSEMPEL
Dagsorden:
1. Velkomst
2. Godkendelse af dagsordenen
3. Godkendelse af referatet fra seneste møde
4. Siden sidst - informationspunkt
5. Vækst i virksomheden – diskussionspunkt
6. Eventuelt.
Bemærk at det kun er nødvendigt med et punktum – nemlig slutpunktummet når punktopstillingen slutter.
2. Sæt kun punktum efter hvert enkelt punkt hvis de indeholder helsætninger
EKSEMPEL
Gode tips for dig der gerne vil have tre gode grunde til at bruge punktopstilling i dine tekster:
1. Brug punktopstilling til at bryde grafisk med resten af teksten.
2. Skab overblik over tekstens indhold ved god og hensigtsmæssig brug af punktopstilling.
3. Fremhæv hovedbudskaberne i en tekst ved hjælp af punktopstilling.
Fordi bydemåden fungerer som en helsætning, skal man sætte punktum efter det enkelte punkt.
Ligesom der også være punktum efter det enkelte punkt når du har at gøre med almindelge helsætninger med udsagnsled og grundled. - En helsætning er en sætning der har et udsagnsled og et grundled (bolle og kryds), og som kan stå alene – og hvor biordet ”ikke” kommer før udsagnsleddet når du analyserer sætningen.
EKSEMPEL
Tre gode grunde til at det er fantastisk med punktopstillinger:
1. Punktopstillingen bryder grafisk med resten af teksten.
2. Listeformen er god til at skabe overblik.
3. Punkterne fremhæver hovedbudskaberne i en tekst.
3. Skriv med stort i punkter som består af flere punktummer
EKSEMPEL
Punktopstillinger har mange forskellige funktioner:
1. Punktopstillinger skaber overskuelighed, og de kan strukturere sideordnede elementer.
2. Punktopstillinger fremhæver vigtige elementer i teksten. – Og ligesom underoverskrifter tiltrækker de sig stor opmærksomhed på bekostning af den omgivende tekst.
EKSEMPEL
Punktopstillinger har mange forskellige funktioner:
• Punktopstillinger skaber overskuelighed, og de kan strukturere sideordnede elementer.
• Punktopstillinger fremhæver vigtige elementer i teksten. – Og ligesom underoverskrifter tiltrækker de sig stor opmærksomhed på bekostning af den omgivende tekst.
Vær opmærksom på at du skal begynde med stort bogstav og have punktum efter hvert punkt – uanset og du bruger punkttegn eller tal eller bogstaver.
Husk også at en punktopstilling gerne skal være ”let og elegant”, så undgå at gøre de enkelte punkter for teksttunge ved at konstruere for mange - og lange - sætninger.
4. Sæt – næsten - altid punktum efter det sidste punkt
Du kan huske reglen på at en punktopstilling slutter med et punktum ligesom en almindelig sætning gør. Der er dog nogle enkelte undtagelser fra reglen.
EKSEMPEL
Sæt ikke punktum efter sidste punkt hvis din punktopstilling er en del af følgende:
• en indholdsfortegnelse
• en tabel
• et regnskab
• en madopskrift.
Bemærk at det kun er nødvendigt med et punktum – nemlig slutpunktummet når punktopstillingen slutter.
Når en punktopstilling består af punkter som blot indeholder et enkelt eller et par ord, kan man skrive med lille - den bedste løsning - men man kan også vælge skrive disse ord med store bogstaver.
EKSEMPEL
Sæt ikke punktum efter sidste punkt hvis din punktopstilling er en del af følgende:
• En indholdsfortegnelse
• En tabel
• Et regnskab
• En madopskrift.
Bemærk at det kun er nødvendigt med et punktum – nemlig slutpunktummet når punktopstillingen slutter.
5. Begynd med småt hvis punkterne fuldender den sætning der indleder punktopstillingen
Skriv med lille i punkter som er en uundværlig del at den sætning der indleder punktopstillingen.
EKSEMPEL
Når du skal lave en korrekt og hensigtsmæssig punktopstilling, er det bandlyst:
• sætte kommaer mellem de enkelte punkter
• skrive ’og’ eller ’eller’ mellem næstsidste og sidste punkt
• lave punkter der ikke er sprogligt parallelle.
Bemærk at det kun er nødvendigt med et punktum – nemlig slutpunktummet når punktopstillingen slutter. Dog er det ikke ukorrekt at sætte punktum efter hvert punkt. I øvrigt er det også mest almindeligt - og bedst for læsningen - at gentage konjunktionen at i begyndelsen af hvert punkt da det tydeliggør indholdet i punktet.
6. Sørg for at de enkelte punkter er ens bygget op - så de er sprogligt parallelle
Formålet med en punktopstilling er netop at gøre teksten mere overskuelig og læsevenlig. Det opnår du bl.a. ved at gøre punkterne sprogligt parallelle så læseren ved hvad han eller hun kan forvente.
UKORREKT EKSEMPEL
– HER ER PUNKTERNE IKKE SPROGLIGT PARALLELLE
En punktopstilling er en god hjælp for læseren:
• når den giver læseren overblik
• Den skal fremhæve de vigtigste informationer.
• Og så skal man i øvrigt overholde de grammatiske regler.
KORREKT EKSEMPEL
– HER ER PUNKTERNE SPROGLIGT PARALLELLE
En punktopstilling er en god hjælp for læseren når den:
• giver læseren overblik
• fremhæver de vigtigste informationer
• overholder de grammatiske regler.
7. Sæt ikke komma eller ’og’ eller ’eller’ mellem punkterne
Det er meget enkelt – du skal bare lade være! Punktopstillingen er i sig selv en opremsning, og derfor er der ikke brug for opremsningskommaet eller ’og’ eller ’eller’ til at adskille punkterne.
UKORREKT EKSEMPEL – HER ER BÅDE KOMMA OG ’OG’
Når du skal lave en punktopstilling, er det altid bandlyst:
• at sætte kommaer mellem de enkelte punkter,
• at skrive ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt og
• at lave punkter der ikke er sprogligt parallelle.
KORREKT EKSEMPEL – UDEN KOMMA OG ’OG’
Når du skal lave en punktopstilling, er det altid bandlyst:
• at sætte kommaer mellem de enkelte punkter
• at skrive ’og’ mellem næstsidste og sidste punkt
• at lave punkter der ikke er sprogligt parallelle.
Formatering
Som det fremgår af eksemplerne, er der mange muligheder når det gælder formatering. Det er fx valgfrit om den sætning der indleder punktopstillingen er med fed eller ej. Husk blot på at punktopstillinger skal skabe luft og overblik og fremhæve og tydeliggøre hovedpunkterne i en tekst. Derfor er den vigtigste formateringsregel at man er rimelig konsekvent med hvad man gør, og at man som tommelfingerregel holder sig inden for to forskellige skrifttyper.- En med og uden fødder.
Og husk derudover:
Alting med måde – også når det gælder punktopstillinger! Du må ikke presse dem ned over teksten med endeløse rækker af bullets.