Forskellen på accenttegnet og accent grave er at accenttegnet (aigu) går skråt opad fra venstre mod højre (´), mens accent grave går skråt nedad fra venstre mod højre (`).

Du kan kende accentegnet på at det næsten kun bruges over bogstavet e, fx i dén. Accent grave kan efter reglerne i Retskrivningsordbogen fra 1986 ikke længere bruges i nogen danske ord – bortset fra navne. Indtil 1986 skulle eller kunne man bruge accent grave i ca. 15 ord over bogstavet a, fx i:

Accenttegnet er et fremhævelsestegn, og det bruges især til at vise at en stavelse har stærkt tryk, og det bruges næsten kun over bogstavet e som i fx én, kupé, brodér. Siden Retskrivningsordbogen fra 1986 har det været valgfrit om man vil bruge accenttegn eller ej. Og i ord som tidligere skulle have accent, fx idé - er det nu valgfrit, og man kan vælge mellem idé/ide.

Med andre ord er accenttegnet et hjælpemiddel som man kan bruge hvis man har behov for det for at undgå misforståelser og fejllæsninger. Men i princippet kan du klare dig helt uden accenttegn og alligevel skrive fuldt korrekt.

I dansk bruger vi især accenttegnet til at markere at der er et særligt tryk på en stavelse, fx i ordene et og her, fx:

Det er mest nødvendigt at bruge accenttegnet, hvis du ved at bruge det kan undgå en misforståelse. Men accenttegnet kan du også bruge som en slags ”servicetegn” - også hvor det egentlig er umuligt at fejllæse sætningen, fx:

Bydemåde kan vi også markere med accenttegn – for at gøre betydningen af ordet tydeligere.

Man sætter især accenttegn i ord der ender på trykstærkt -er, og som ellers falder sammen med andre ord, fx navneord:

Accenttegnet kan man også bruge i nogle fremmedord med to eller flere stavelser, det er valgfrit. Accenten er især til hjælp for læseren i de ord der ellers kan forveksles med andre ord eller ordformer, fx:
allé, dublé, entré, passé, puré og rosé.

Men man kan også bruge accenttegn i andre ord som vi ikke kan forveksle, fx:
idé, kupé, negligé, odyssé, resumé og varieté.

Ord som kan have accenttegn i ubøjet form, fx: 
allé, kupé og idé,
kan også have accent i bøjningsformerne – det er valgfrit.

Vær opmærksom på at før Retskrivningsordbogen fra 1986, måtte man ikke bruge accenttegn i den slags bøjningsformer. Men fra 1986 er det blevet valgfrit om man vil bruge accent i den ubøjede form.

Når et ord som kan skrives med accenttegn er en del af et andet ord – en sammensætning – kan det også skrives med accenttegn, fx:
entrédør, rosévin, attachétaske, rygekupé, idémæssig og puréagtig.

Man kan altid bruge accenttegn hvis man på den måde kan lette læsningen eller kan undgå forvekslingsmuligheder, fx:

Dog skal man være varsom med at bruge accenttegn i disse tilfælde, og accenttegn over Å/å bør man helt undgå.

Som nævnt er der ikke noget ord der skal skrives med accenttegn. Men denne regel gælder kun for almindelige ord – ikke for navne.

Hvis fx en person eller en virksomhed bruger accenttegn i sit navn, så skal du naturligvis respektere dét og fx skrive:
René eller Honoré.