Punktum - det vigtigste tegn.
Hovedreglen er at vi sætter punktum mellem selvstændige helsætninger. En helsætning er en sætning der giver mening i sig selv, og derfor kan den stå alene, fx:
Alle mennesker skriver forskelligt.
Stik mig lige Retskrivningsordbogen.
Punktum efter uselvstændige sætninger
Vi kan også sætte punktum efter uselvstændige sætninger og led, fx:
I morgen skal vi på kursus på Århus Købmandsskole. Klokken halv ni. Der kom mange kursister. Også fra København.
Forkortelsespunktum
De fleste forkortelser skal have punktum og skrives med små bogstaver. Man sætter forkortelsespunktum efter forkortelser som for eksempel:
osv., dvs. ca.
Kun ét slut punktum
Vær opmærksom på at afslutter et forkortelsespunktum en sætning, så fungerer det også som slutpunktum, og du skal derfor ikke sætte to punktummer efter hinanden, fx:
Det er kursussekretærens opgave at stå for de praktiske opgaver i forbindelse med kurset, det vil sige at sørge for protokoller, kursusbeviser, transport osv.
PUNKTUM I ORDENSTAL
Punktum efter et tal gør tallet til et ordenstal, fx:
Margrethe 2. (den anden)
Ann har fødselsdag d. 24. juni (fireogtyvende).
PUNKTUM I STORE TAL
Dansk Sprognævn anbefaler at vi deler tal op med punktummer mellem tusinder, fx:
4.000
4.432.987
PUNKTUM I DATOER
I datoer fungerer punktummer som skelpæl mellem dag, måned og år, fx:
6.3.2006 eller 06.03.2006
Naturligvis må man også gerne skrive:
6. marts 2006.
PUNKTUM I KLOKKESLÆT
I klokkeslæt fungerer punktummer som skelpæl mellem time, minut og sekund, fx:
Undervisningen finder sted: mandag – fredag kl. 8.30 – 15.30.
Markus kom i mål kl. 14.15.32.
Punktum som udeladelsesmarkør
Med tre punktummer (prikker) efter hinanden kan man markere at man har udeladt noget i teksten, eller at man har sprunget noget over i et citat, fx:
At kursisterne ikke er stressede,… er vigtigt for undervisningens udbytte.
Udeladelsen er:
hvad de ofte er i en hektisk og effektiv hverdag,
Punktum som ”tøveprikker”
I kreativt sprog kan man bruge punktummet til at vise noget tøvende eller uafsluttet. I disse tilfælde kan man bruge ét eller flere punktummer, og de kan kombineres med fx spørgsmålstegn eller udråbstegn, fx:
Nu holder du op - ellers …
Nu holder du op - ellers …!
Er det virkeligt rigtigt at hun …
Er det virkeligt rigtigt at hun …?
Ikke punktum
Der er også en del tilfælde hvor man lader være med at sætte (slut)punktum til at markere afslutningen af en selvstændig del af en tekst.
SÆT IKKE PUNKTUM:
· efter overskrifter
· efter en bog-, filmtitel m.m.
· efter de enkelte dele i Venlig hilsen
· efter de enkelte linjer i indholdsfortegnelser, prislister, programmer m.m.
Sæt gerne mange punktummer
Det er vigtigt at sætte mange punktummer i sine tekster. En god tommelfingerregel er at du deler dine informationerne op, så der kun er én information i hver helsætning. Du skal tænke på din læser. Hvis du har alt for mange informationer i hvert enkelt sætning, bliver de dine sætninger ofte svære at læse og forstå.
• Punktum er det vigtigste af alle vores tegn fordi det viser hvor én sætning slutter, og hvor den næste begynder.
• Punktum bruger vi først og fremmest til at inddele en tekst i selvstændige enheder.
• Punktum bruges især til at adskille helsætninger.
• I dag er det ikke forbudt at begynde med ''og '' eller ''men'' efter punktum.
• Der må ikke være et ekstra punktum efter et forkortelsespunktum der afslutter en sætning.
• Sæt gerne mange punktummer.
Det er kursussekretærens opgave at stå for de praktiske opgaver i forbindelse med kurset, det vil sige at sørge for protokoller, kursusbeviser, transport osv..
Det skal være:
Det er kursussekretærens opgave at stå for de praktiske opgaver i forbindelse med kurset, det vil sige at sørge for protokoller, kursusbeviser, transport osv.
Undervisningen finder sted: mandag – fredag kl. 8:30 – 15:30.
Det skal være:
Undervisningen finder sted: mandag – fredag kl. 8.30 – 15.30.