TEGNSÆTNING
OM SPROGET
 
 
SPROGRIGTIGHED
 
 
 

Hans/hendes eller sin?

 
 
Mange er i tvivl om hvornår de skal bruge hans/hendes, og hvornår de skal bruge sin. Den typiske fejl er at mange bruger hans eller hendes i stedet for sin.
 
 
 
 
Hans/hendes eller sin?
Vær opmærksom på at der er forskelle i sproget afhængigt af hvor i Danmark man bor. Så vær tolerant over for forskellene i dialekterne. Reglerne her er altså de regler der er inden for traditionelt standard¬- eller rigsdansk, dvs. det er regler for hvad man skal bruge hvis man ikke vil vække opmærksomhed eller støde nogen.
HOVEDREGLEN
Hovedreglen er at man skal bruge det tilbagevisende stedord sin når det der vises tilbage til er grundled (subjekt) i sætningen fx:

Peter kyssede sin kæreste.
   X        O
Line så på stjernerne i sin stjernekikkert.
   X   O


I alle andre tilfælde bruger man de personlige stedord hans/hendes.

Peter kyssede hans kæreste (en andens kæreste).
Line lovede, at han måtte se på stjerne i hendes stjernekikkert (Lines kikkert).


I sætningen: Han tog hans bil og kørte hans vej, er der tale om, at en mand tager en anden mands bil og kører den anden mands vej.
 
Sin eller dens/dets?
Her gælder hovedreglen også at man skriver sin når det henviser til grundleddet i sætningen.
– I alle andre tilfælde bruger man dens eller dets, fx:
Overtøjet hang på sin (sin egen) sædvanlige plads.
Overtøjet hang på dets (noget andet overtøjs) sædvanlige plads.
 
Sin eller ens?
Du skal bruge sin når grundleddet er man, fx:
Man skal altid huske at slukke sin mobiltelefon i biografen.

Og du skal bruge ens hvis det lægger sig til et navneord (substantiv) og man ikke er grundled, fx:
Det er vigtigt at slukke ens mobiltelefon i biografen.
 
 
 
TEST DIG SELV I DINE FÆRDIGHEDER
 
 
 
 
 

BRUGERVEJLEDNING:
Klik dig ind på de forskellige temaer via nedenstående 3 ikoner: Sprogrigtighed, Tegnsætning eller Om sproget. Her finder du emnerne og materialerne for de 3 temaer.