Hvornår skriver man diskutere, ændre og lære? Og hvornår skriver man diskuterer, ændrer og lærer? - R-fejl er et at de største staveproblemer i dansk, et af de områder hvor flest danskere laver fejl i. R-problemer opstår når ord ender på –re eller –rer fordi vi ofte udtaler disse ord ens. Man kan også lave r-fejl i navneord. Hedder det fx en beundrer eller en beundre? - I notatet her kan du læse om hvordan du kan undgå at lave r-fejl i navneord og udsagnsord.

Et –r som står sidst i et ord, er ofte stumt – nemlig når der står et tryksvagt –re foran det som fx i lærer og grosserer. – Og det gør at man ikke umiddelbart kan høre om et ord skal ende på – re eller –rer hvilket giver problemer i et stort antal ord og bøjningsformer. - Dette stumme –r er især årsag til to slags r-fejl.
  R-problemerne kan godt være et stort staveproblem for mange mennesker, som ellers er gode til at stave. Der er nemlig mange danskere som næsten kun laver én slags stavefejl når de skriver – nemlig r-fejl, og mange vil stort set komme til at stave helt fejlfrit hvis de kan holde op med at lave r-fejl. 

Til gengæld er vi sprogbrugere nødt til at forholde os til at r-fejlene hører til blandt de mere ”grove” fejl, dvs. at de er fejl som bliver regnet for blamerende eller afslørende af dem som ikke selv begår dem. Derfor er det sikrest at lære sig selv at undgå at lave r-fejl, og dét kan dette notat forhåbentlig hjælpe med til. - Desværre er der ikke en helt enkel og let regel for hvordan man undgår at lave r-fejl, og derfor lyder det bedste råd:

Stop op og tjek efter!

Så er du bevidst om at du plejer at lave r-fejl og hvis du vil være helt sikker på at undgå dem, er der altså ikke andet at gøre end at stoppe op hver eneste gang du har skrevet –re eller –rer sidst i et ord og tjekke om det nu er rigtigt. Stavemåden af navneord kan du kontrollere ved at slå op i fx Retskrivningsordbogen, og ellers kan du gøre brug af de forskellige råd og tips i dette notat.

Hvis du kan kende forskel på en nutidsform (præsensform) og en navnemåde (infinitiv), behøver du egentlig ikke at lære andre regler for at undgå r-fejl i udsagnsord. (verber)

Hvis du kun en sjældent gang laver r-fejl i udsagnsord, er det måske især når udsagnsordet er sammensat med et af modalverberne (mådesudsagnsordene):
  ·  burde
  ·  kunne
  ·  måtte
  ·  skulle
  ·  ville
  ·  turde.
Så er det nemlig modalverbet der bøjes i nutid eller datid, mens ”problemudsagnsordet” står i navnemåde:

Et helt særligt problem knytter sig til udsagnsordet ”at gøre” som ikke danner nutid ved at tilføje -r, men ved at fjerne e’et: ”Jeg gør”.
Ordet gøre bøjes altså på denne måde:

Når udsagnsordet ”gør” står alene, er der sjældent problemer, men ved ordforbindelser som fx rengøre, frigøre, opgøre, færdiggøre osv. kan man imidlertid komme til at bøje udsagnsordet som de øvrige udsagnsord hvis stamme ender på -r.
- Det giver mange ukorrekte sætninger:

Men der er også mange r-problemer ved navneord (substantiver). Der er fx masser af betegnelser for personer der ender på –rer, men meget få der ender på –re som i fx herre. Derfor vil du næsten altid ramme rigtigt hvis du sætter et slut –r på personbetegnelser fx: en murer, en vandrer, en sagfører, en bulgarer, en topscorer, en danser eller en løber.

Vær også opmærksom på at ting der ”kan gøre noget” også ofte ender på –rer fx: bagagebærer og telefonsvarer. - Når det gælder navneord, er det sikreste dog altid at slå ordet og dets bøjningsformer op i en ordbog, fx Retskrivningsordbogen.

Når det gælder udsagnsord, kan du bruge ”smølfe”-prøven. Det vil sige at ordet skal ende på –r hvis man kan indsætte ”smølfer”, cykler eller arbejder i stedet for det udsagnsord man er i tvivl om:

Når det gælder navneord, ender de fleste personbetegnelser og ting der ”kan gøre noget” oftest på –rer, men det sikreste naturligvis at slå ordet og dets bøjningsformer op i en ordbog, fx i Retskrivningsordbogen.