For et af de virkelig svære problemer i dansk retskrivning er hvornår man skal skrive i ét ord, og hvornår man skal skrive i to ord. – Det er et område hvorpå der begås mange fejl - og det gælder både mht. grove fejl og næsten betydningsløse fejl. Det bliver af mange fx regnet for en grov fejl at skrive et sammensat navneord som fx senildement i to ord: senil dement (ukorrekt), mens man valgfrit kan skrive indenfor i stedet for inden for i en sætning som har en styrelse – det vil populært sagt sige at der kommer noget bagefter:

Han er ekspert inden for / indenfor it.

På dansk skal sammensatte ord skrives i ét ord fx:

Som regel kan man høre om et ord skal skrives i ét eller flere ord. Når der er mere tryk på det første led end på det andet led, skal det skrives i ét ord. Det er nemlig et grundlæggende princip i dansk retskrivning at vi – i modsætning til fx engelsk – skriver sammensatte ord i ét ord. Enhver indfødt dansker kan uden videre høre om en ordforbindelse udtales som ét ord – og altså skal skrives i ét ord, eller om den udtales med flere ord – og dermed også skal skrives i flere ord. Det betyder at du kan høre om et ord skal skrives i ét eller flere ord. For sammensætninger og ikke-sammensætninger udtales nemlig forskelligt.

Nogle gange giver det ganske enkelt en betydningsforskel om man skriver i ét eller flere ord, fx:

Forskellen ligger i trykket. Ordene til venstre har stærkest tryk på det første ord, mens ordene til højre har lige stærkt tryk på første og andet ord.

I nogle få tilfælde kan en ordforbindelse udtales med forskelligt tryk uden at betydningen ændres. I de tilfælde er det tilladt at skrive i både ét og i flere ord:

Men tør du ikke helt forlade dig på dit øre, kan du også tage grammatikken til hjælp. Det er nemlig stort set kun adjektiver – tillægsord – der overhovedet kan stå foran andre ord og lægge sig til dem uden, at de skal skrives sammen i ét ord. Hvis fx det første af de ord, som du er i tvivl om, er et navneord – substantiv – (og det er det for det meste) - eller et udsagnsord – verbum, så skal du skrive i ét ord.

Når forholdsordet (præpositionen) har en styrelse, skrives forbindelsen som hovedregel i to ord. Styrelsen er understreget i eksemplerne:

Nogle ordforbindelser kan valgfrit skrives i ét eller to ord hvis de bruges som forholdsord (præposition) og derfor har en styrelse – det vil populært sagt sige at der kommer noget bagefter – men de skrives i ét ord hvis de bliver brugt som adverbier (biord):

Styrelsen kan også stå tidligere i sætningen – og så kan man stadig valgfrit skrive i ét eller to ord, fx:

Mælk er hun ikke allergisk overfor (eller over for).
- Det vil altså aldrig være en fejl at skrive disse ord i ét ord.

(dvs. bruges som præpositioner):

En del af disse forbindelser, i alt 28, vil efter regelændringen i Retskrivningsordbogen fra 2012 - valgfrit –kunne skrives i ét eller to ord når præpositionen har en styrelse, fx:

Som det fremgår af listen, drejer det sig i hovedsagen om forbindelser hvis første led er et biord (adverbium) der ender på -en (inden, neden, oven, uden) eller biordet bag.

Når forholdsordet (præpositionen) ikke har en styrelse, skrives den i ét ord:

Det er ikke alle reglerne om ét eller flere ord, der er lige vigtige.