Vi har tre ejefaldsendelser i dansk:

Ejefald bruger man når man vil angive et ejer- eller tilhørsforhold. Den mest almindelige måde at danne ejefald på er at sætte –s på det ord som du vil bøje i ejefald.
Man bruger endelsen –s i alle de ord som ikke er forkortelser, og som ikke ender på –s, -x eller –z:

På dansk udtaler man en s-lyd når man danner ejefald. Derfor tilføjer man også et s når man skriver et ord i ejefald.

Bemærk at man altså ikke bruger apostrof i den slags eksempler – heller ikke selvom det drejer sig om navne eller ordforbindelser i flere ord.

Endelsen –‘s skal du kun bruge i forkortelser uden punktum.

Vær dog opmærksom på at forkortelser som ender på –s, -z eller –x , skal tilføjes en ’ (apostrof), fx:

Ved forkortelser der kan udtales som egentlige ord, er apostroffen valgfri, fx:

Man bruger apostrof til at danne ejefald på ord der ender på –s, -x eller -z, fx – uanset om bogstaverne udtales eller ej. 

Indtil vi fik Retskrivningsordbogen i 2001 var det tilladt at danne ejefald af fx:

Reglen om at man altid – og kun - danner ejefald på ord der ender på -s, -x eller -z ved at tilføje en apostrof, er indført for at gøre reglerne enklere.

Hvis vi helt slavisk skal følge Retskrivningsordbogen, må man ikke bruge apostrof efter forkortelser som slutter med et forkortelsespunktum. Forkortelser der ender med et punktum, skal derimod tilføjes –s.

Du vil ofte komme ud for at et ejefald-s ikke hører til et enkelt ord – men en gruppe af ord. – Den slags konstruktioner kaldes gruppeejefald. Det vil sige at man kan nøjes med ét enkelt –s.

Det hedder Malthe og Marias bryllup - hvis Malthe og Maria udgør en enhed, altså hvis de skal giftes med hinanden.

Man kan også bruge flere s'er i den slags forbindelser, men så kan det betyde to forskellige ting:

Vi skal til Malthes og Marias bryllup kan betyde
'Malthe og Maria skal giftes med hinanden' eller
'Malthe og Maria holder bryllup med hver deres kæreste'.

- I sådanne tilfælde kan det være nødvendigt at forklare hvad man helt præcist mener.