Bydemåden er den korteste af udsagnsordets former, og ved de allerfleste udsagnsord er der ingen problemer med at danne bydemåde fx:

Bydemåden er den korteste af udsagnsordets former, og man danner bydemåde ved at fjerne –e fra navnemåden, fx:

Hvis navnemåden har dobbeltkonsonant foran e’et, skal du også fjerne den ene af konsonanterne, fx:

Hvis du fjerner e’et fra navnemåden, vil du nogle gange støde ind i nogle underlige former fordi det ser mærkeligt ud når navnemådes e’et er væk. Tænk bare på ord som fx disse:

Det specielle ved disse imperativformer er at de ender på konsonantforbindelser som ellers ikke kan stå sidst i et dansk ord fx: -bn, -ndl, -dr og –ml.

Men det bliver de altså ikke ukorrekte af, og derfor er det helt korrekt at skrive den slags underlige former fx:

Hvis du ikke er så glad for de afstikkende bydemåder, kan du omgå problemet ved at skrive bydemåderne om eller ved at udskifte dem med mere ”almindelige” bydemåder som fx:

Men du må bare ikke prøve at slippe uden om de underlige former ved at putte et ekstra e ind imellem konsonanterne eller ved at fastholde slut -e’et i navnemåde. – Det går ikke at du fx skriver:

Den slags nødløsninger er helt klart ukorrekte ifølge Retskrivningsordbogen.

De oprindelig engelske udsagnsord som fx: dope, fade ud, shine up, tape og time udgør et særligt problem. I dem fungerer slut-e’et som et signal for at vokalen før skal udtales på en særlig måde fx som ”æj” i fade ud og som ”aj” i shine up. – Derfor dur det ikke rigtigt her at udelade e’et i bydemåde.

Hvis du har brug for at lave imperativer af den slags (engelske) udsagnsord, skal du derfor skrive dem på samme måde som navnemåderne fx:

Nogle gange sker det at en bydeform falder sammen med et andet ord. Fx er noter bydeform af udsagnsordet notere, men ordet kunne jo også lige så godt være flertalsformen af navneordet en note.

- Så hvis du vil undgå at en bydeform bliver forvekslet med et andet ord, kan du sætte et accenttegn efter det sidste e fx:

Ofte ser man udråbstegn - ! – efter en sætning med bydemåde. Men man behøver ikke altid at sætte udråbstegn efter en bydemåde. – Tit er det nok med punktum.

Fjern slut-e’ et fra navnemåde.

Hvis der er to ens konsonanter foran slut-e’et , skal du også fjerne den ene af dem fx:

Hvis navnemåden ender på andet end tryksvagt –e (udtalt næsten som et ”ø”), er bydemåden den samme som navnemåden fx:

I ord fra engelsk med en enkelt vokal udtalt som diftong i stavelsen før endelsen er bydeformen også lig med navnemåden, fx:

Tape (”tæjp”) knapperne fast.