Som du sikkert allerede har hørt, har Dansk Sprognævn og Kulturministeriet den 3. oktober 2003 besluttet at vi ikke længere skal have to kommasystemer i dansk. De to systemer er blevet til ét kommasystem: Det grammatiske komma blot med en enkelt, men meget væsentlig tilføjelse: Det nu valgfrit om man vil sætte komma foran ledsætninger.
Hvorfor er denne tilføjelse så vigtig?
Hvis man vælger at sætte komma foran ledsætninger, har vi det grammatiske komma. Vælger man derimod at udelade dette komma, har vi det tidligere nye komma. Og bemærk at Dansk Sprognævn anbefaler den sidstnævnte variant af kommasætningen. Det vil sige at det nye komma stadigvæk lever i bedste velgående, men i en mindre justeret form, dvs. inden for det grammatiske kommasystem. De nye regler trådte i kraft fra begyndelsen af 2004. Og med de nye – og nuværende regler - fra 2004 indførte Dansk Sprognævn begrebet startkomma, dvs. komma foran ledsætninger. Dansk Sprognævn anbefaler at man undlader at sætte startkommaer. At Dansk Sprognævn anbefaler at vi lader være med at sætte komma før ledsætninger, er der mange gode grunde til. Se nogle af dem herunder:
FORDELE VED IKKE AT SÆTTE STARTKOMMA
– DVS. VED IKKE AT SÆTTE KOMMA FØR LEDSÆTNINGER.
• Følg Dansk Sprognævns anbefaling
Dansk Sprognævn er jo den øverste sproginstans i Danmark, og Sprognævnets arbejde bygger på et videnskabeligt grundlag.
• Få færre kommafejl
Mange som regner med at de kan sætte grammatisk (traditionelt) komma, kan faktisk ikke finde ud af det når man går dem efter. De har en alt for høj fejlprocent som de væsentligt kan nedsætte hvis de lader være med at sætte komma før ledsætninger. - Jo færre kommaer, jo færre fejl!
• Gør som i de fleste andre vesteuropæiske lande
At undlade at sætte komma før ledsætninger er kun nyt i Danmark, ikke i de lande vi plejer at sammenligne os med. Vi kan også sige at vi med det nye komma går fra det gamle, tyske system til det nordiske. For at undlade at sætte komma før ledsætninger er det de bruger i Norge, Sverige, England, Frankrig – i det hele taget i alle de vesteuropæiske lande undtagen Tyskland, som vi har arvet det gamle - traditionelle komma fra.
• Få mere læsevenlige tekster
Det nye komma er testet – og det er lettere at læse tekster der er skrevet med nyt komma frem for det traditionelle. – Derfor er det af læsevenlige grunde en god idé at vænne sig af med at sætte komma før ledsætninger. Det har du nu mulighed for gradvist at gøre inden for det nye grammatiske kommasystem. Start med en sætning eller to, og se så hvad der sker!
Lidt om benævnelsen kryds og bolle-komma
Mange bruger benævnelsen kryds og bolle-komma om grammatisk komma, men den benævnelse er i ikke særlig heldig. For uanset om du sætter komma før ledsætning (startkomma) eller ej, skal du kunne sætte kryds og bolle. Og hvis du sætter startkomma, er det til gengæld ikke nok at kunne sætte kryds og bolle, sådan som mange fejlagtigt tror. Man skal også kunne finde ud af hvor eventuelle ledsætninger befinder sig. På disse sider finder du ikke alene reglerne for hvordan man sætter komma – både med og uden startkomma – men også en grundig kommagrammatik.
Kommagrammatik
På disse sider kan du lære den grammatik der er fundamentet for at du kan sætte korrekte kommaer — uanset om du sætter komma foran ledsætninger eller ej. Kommagrammatikken her er specielt beregnet til grammatisk komma hvor du både skal kunne skelne helsætninger og ledsætninger.
Kort og godt om sætninger
Vi kan sætte ord sammen til sætninger. Og sætninger indeholder et udsagnsled (verballed) (O) og et grundled (subjekt) (X) – dvs. de to led man kan sætte bolle og kryds under.
HELSÆTNING
En helsætning - også benævnt - hovedsætning - er den sætning der kan stå mellem to punktummer. En helsætning kan stå alene, fx:
Du skal understrege alle ordene.
X O
LEDSÆTNING
En ledsætning - også benævnt – bisætning er en sætning der er led i helsætningen. En ledsætning kan ikke stå alene. (Ledsætningen er markeret med rødt).
Det skal understreges
X O
at rygning ikke er tilladt.
X O
– (at rygning ikke er tilladt = ledsætning)
Hvorfor ordet ledsætning i stedet for bisætning?
Her bruger vi – ligesom Dansk Sprognævn - benævnelsen ledsætning og ikke bisætning. Det skyldes at "bi-" kan antyde at en bisætning ikke nødvendigvis har lige så stor betydning som det den knytter sig til. Men det er bestemt ikke korrekt. Ofte kan den vigtigste del af en sætnings betydning ligge netop hér, fx:
Hun sagde at hun elskede ham!
X O
X O
I dette tilfælde er "at hun elskede ham" vel meget mere end blot en bi-omstændighed ved sætningens betydning. Derudover kommer at ledsætninger netop ofte udgør et grammatisk led i helsætningen.
Grundled og udsagnsled - subjekt og verballed - (kryds og bolle)
En sætning indeholder altid et udsagnsled - et verballed - dvs. et udsagnsord (verbum) det led man kan sætte bolle (O) under. Udsagnsordet kan bøjes i nutid (præsens) og datid (præteritum).
FIND UDSANGSLEDDET (O)
VED AT SPØRGE MED 'JEG'
Du finder udsagnsleddet (O) ved at spørge med eller sætte 'jeg' foran:
Ann elsker at læse (= nutid).
O
Kursisterne hentede deres
O
computere i rulleskabet (= datid).
Bemærk at flere udsagnsled kan dele samme grundled. Men der er stadig kun tale om én sætning, fx:
IT-underviseren peger og
X O
forklarer og slår ud med armene.
O O
FIND GRUNDLEDDET (X)
VED AT SPØRGE MED "HVEM/HVAD + UDSAGNSLEDDET (O)"
En sætning indeholder også altid et grundled, dvs. det led man sætter kryds under. Du finder grundleddet ved at spørge "hvem/hvad + udsagnsleddet". Grundleddet kan være et navneord (substantiv) eller et stedord (et pronomen), fx:
Josefine synger så smukt.
X O
- (Hvem synger? = Josefine = navneord og grundled).
Vi elsker begge nordisk jazz.
X O
- (Hvem elsker? = vi = stedord).
Husk også at stedordene som eller der ofte er grundled i ledsætninger
Mange glemmer at stedordene som eller der ofte er grundled i ledsætninger og får på den måde ikke analyseret sætningerne helt korrekt, fx:
Josefine,
X
som snart skal til optagelsesprøve
X O
på musikkonservatoriet,
synger så smukt.
O
Helsætningen er: Josefine… synger så smukt
Ledsætningen er: som snart skal til optagelsesprøve på musikkonservatoriet.
Stedordet som står i stedet for – og henviser til - ordet Josefine.
Husk bydemåde er grammatisk en helsætning
I sætninger med bydemåde (imperativ) er grundleddet udeladt – det er "indbygget" i bydeformen. I al grammatik fungerer bydemåden som en helsætning, fx:
Hent vores program om koncerten på lørdag
– har således samme funktion som
Du skal hente
X O
vores program om koncerten på lørdag.
Begge sætninger er helsætninger.
ANDRE HELSÆTNINGER MED BYDEMÅDE
Elsk din næste som dig selv.
Græd ikke over spildt mælk.
Skrid!
Som du kan se af det sidste eksempel, kan man således have en sætning der blot består af et enkelt ord, nemlig en bydemåde.
Kend forskel på ledsætninger og helsætninger
ved hjælp af Ikke-prøven
Hvis du ikke kan se forskel på ledsætninger og helsætninger, er der hjælp at hente i dette afsnit om Ikke-prøven.
Ikke-prøven:
Find ledsætningerne og indsæt biordet ikke
Du kan kende en ledsætning fra en helsætning ved at foretage en prøve med biordet ikke der i det følgende er betegnet b.
HVIS BIORDET (B) KAN STÅ EFTER UDSAGNSLEDDET, ER DET EN HELSÆTNING
Det regner ikke.
x o b
I går skinnede solen ikke.
o x b
Det har ikke regnet.
x o b
Bemærk at grundleddet kan stå imellem udsagnsleddet og biordet, men biordet står stadig efter udsagnsleddet. Hvis udsagnsleddet er sammensat af to udsagnsord (fx har spist), står biordet efter det første udsagnsord i helsætningen:
I dag har vi ikke spist frokost.
o x b
HVIS BIORDET KAN STÅ FØR UDSAGNSLEDDET, ER DET EN LEDSÆTNING
Ann siger ikke at det ikke regner.
x o b x b o
I helsætning II ledsætning I
Hvis udsagnsleddet er sammensat af to udsagnsord (har regnet), står biordet før dem begge i ledsætningen:
Peter siger at det ikke har regnet.
x b o
FORMELEN FOR HELSÆTNINGER OG LEDSÆTNINGER
Jeg læser ikke
o b
- helsætning (o + b)
... at jeg ikke læser
b o
- ledsætning (b + o)
Kommaregler - som de er fra 2004