Anførselstegnenes form
Anførselstegnene optræder altid parvis og kan enten være dobbelte eller enkelte, fx:
» ... « › ... ‹
” ... ” ” ... ”
' ' ... ' '
Anførselstegnenes form er især et typografisk spørgsmål, men hovedsagen er at de har en form der tydeligt adskiller dem fra andre tegn i teksten, og at man i øvrigt bruger samme type anførselstegn hele teksten igennem. Man sætter anførselstegn både før og efter det eller de ord man vil markere.
Håndskrift
I håndskrift bruger man især dobbelte anførselstegn hvor det første par begynder nede til venstre – før det eller de ord man vil markere. - Og det andet par anførselstegn slutter øverst til højre.
Mellemrum?
Der må aldrig være mellemrum mellem anførselstegnene og det der står inde i dem. Men der er normalt mellemrum foran det indledende anførselstegn og efter det afsluttende anførselstegn.
Citater og replikker
En hovedfunktion ved anførselstegnene er at vise at noget er citat fra en anden. På den måde bruger vi anførselstegnene til at vise at et eller flere ord ikke er afsenderens egne. Hvis du citerer noget som en anden har sagt, skal du bruge anførselstegn eller citationstegn. De tydeliggør at her kommer noget som er direkte citeret, fx:
Det var Jens Otto Krag der udtalte at
»man har et standpunkt til man tager et nyt«.
”Bare vi var hjemme nu”, sukkede moderen.
Hvorfor sagde du »nu« når du mener »om en times tid«?
Hvis du skal skrive replikker, kan du også bruge anførselstegn, men det er valgfrit om du vil gøre det, fx:
”Der er vidunderligt på Kreta,” sagde hun, ”især om sommeren.”
”Jeg kan nu bedre lide Symi”, sagde han.
Der er vidunderligt på Kreta, sagde hun, især om sommeren.
Jeg kan nu bedre lide Symi, sagde han.
Når du skriver replikker, kan du også bruge en tankestreg til at markere de forskellige replikker:
- Der er vidunderligt på Kreta, sagde hun, især om sommeren.
- Jeg kan nu bedre lide Symi, sagde han.
Titler
Skibsnavne og bogtitler skriver man ofte med anførselstegn, fx:
Færgen »Kong Olav« var forsinket igen.
»Sprog i Norden«
(navnet på et tidsskrift) har eksisteret siden 1970.
Men du behøver som regel ikke at sætte anførselstegn rundt om navne på fx en bogtitel, navnet på en forretning, et firma, en institution, en vare osv. da navnene er skrevet med stort begyndelsesbogstav. Det er ikke forkert at gøre det, men det er bare ikke så almindeligt længere.
Vi vil gerne invitere jer til reception i anledning af den officielle åbning af vuggestuen Mariehønen.
Vi vil gerne invitere jer til reception i anledning af den officielle åbning af vuggestuen ”Mariehønen”.
For at undgå misforståelser kan det nogle gange være meget fornuftigt at bruge anførselsten ved navne, fx
”Kong Olav” var forsinket igen.
Bryllupsreceptionen blev udsat i tre timer fordi ”Kong Olav” var forsinket.
”Kong Olav” er navnet på en færge der sejler mellem København og Oslo.
Vær i øvrigt opmærksom på at det nogle gange kan virke direkte vildledende at sætte navne i anførselstegn, fx:
Jeg skal hilse fra ”Torben”.
Min bedste ven har købt hus i ”Horsens”.
Usædvanlige ord og udtryk
Anførselstegn kan også vise at vi bruger et ord i en uegentlig eller ualmindelig betydning, fx:
Tak for et godt og ”fyldigt” fremmøde her hos Vægtkonsulenterne.
Forbehold for et ord eller udtryk
Du kan også bruge anførselstegnet til at vise at du tager forbehold over for det du skriver. På den måde viser du at ordet bliver brugt på en anden måde end den almindelige – eller måske endda helt modsat den almindelige brug. Du kan også bruge anførselstegnene til at vise at du ikke tilslutter dig de fordomme eller meninger der ofte hører med til en bestemt påstand. Desuden kan anførselstegnene markere at vi egentlig mener at ordet er for stærkt, moderne – eller at vi bruger ordet ironisk, fx:
Hun vil ikke være ”forælder” for sin nye kærestes børn. Villum har ”studeret” i næsten 20 år. Min nevø har stor succes med at sælge sine ”kunstværker”.
Såkaldt – et ord som anførselstegn
I stedet for anførselstegn kan man også bruge et såkaldt, men så skal der ikke også være anførselstegn, fx:
Min nevø har stor succes med at sælge sine såkaldte kunstværker.
Sprogfolk bruger enkelt anførselstegn når vi markerer at et ord eller udtryk optræder som eksempel, dvs. til ordforklaring:
Hans Henrik mener at marketingchefen er meget patetisk, det betyder oprindelig ''højtravende, hastemt'', men Hans Henrik bruger ordet i betydningen ''ynkelig'' som er den betydning patetisk har på engelsk.
Komma og punktum
Det er valgfrit om man sætter kommaer og punktummer inden for eller uden for anførselstegnene. Du behøver altså ikke bekymre dig om hvorvidt tegnene hører med til et citat eller ej fx:
”Det er vidunderligt,” siger Anine, ”at se dig igen”.
”Det er vidunderligt”, siger Anine, ”at se dig igen”.
Dog kan det være praktisk for den der skriver én gang for alle at beslutte sig for den ene af mulighederne.
• Anførselstegn kaldes også anførelsestegn, citationstegn og gåseøjne.
• Hvis du citerer noget som en anden har sagt, skal du bruge anførselstegn.
• Hvis du skal skrive replikker, kan du også bruge anførselstegn, men det er valgfrit.
• Anførselstegn kan også vise at vi bruger et ord i en uegentlig eller ualmindelig betydning.
• Man kan bruge anførselstegn omkring et ord for at tage forbehold over for det.
» ... « › ... ‹
” ... ” ” ... ”
' ' ... ' '